Lever du i et forhold med en misbrugsramt person, kan du sikkert genkende følelsen af sorg og afmagt, som ofte ledsager et sådant forhold. Som pårørende kan man ofte føle sig magtesløs over for det voksende misbrug – for det vil uvægerligt vokse, indtil det har det fulde overtag.

I takt med at toleransen i kroppen stiger, vil den misbrugsramte kræve mere og mere alkohol, medicin, narkotika eller hvad han eller hun nu er blevet afhængig af. Og prøver man at påpege problemet, er det med risiko for at blive skubbet væk. De fleste misbrugsramte personer vil reagere med vrede og udelukkelse, hvis man forsøger at komme ind på misbruget. Selvbedrag og fornægtelse af misbruget er en grundlæggende mekanisme i afhængighedens anatomi.

Hvordan kan jeg motivere min misbrugsramte kæreste til at tage imod behandling?

Det kan som nævnt være vanskeligt at få overtalt en misbruger til at gå i behandling. En misbrugsramt person vil som oftest hårdnakket benægte, at der skulle være tale om et problem. Derfor er det vigtigt, at du ikke er alene om opgaven. Hvis du kan få andre pårørende med på idéen, kan I slå jer sammen og lave det, der i fagsprog kaldes en ”intervention”.

En intervention består i, at I sammen konfronterer den misbrugsramte person med de sorger og bekymringer, han eller hun volder jer. På den måde undgår I også, at den misbrugsramte prøver at manipulere jer ved at spille jer ud imod hinanden.

Hvor kan jeg få hjælp til afvænning?

Når I har gennemført denne intervention med succes, er det vigtigt, at I har en klar plan for hvad der dernæst skal ske. I kan med fordel lave en aftale med et misbrugscenter – for eksempel Behandlingscenter Stien – om indskrivning på et femugers behandlings forløb.

Du kan læse mere om, hvad Behandlingscenter Stien kan tilbyde, på behandlingscenter-stien.dk.