Når du skal holde børnefødselsdag, eller dit fødselsdagsbarn skal have kager med til klassen på sin fødselsdag – hvorfor så ikke bage kanelsnegle? Det er ikke så svært, dyrt eller kompliceret at bage kanelsnegle, som man måske kan foranlediges til at tro, når man – igen – har betalt en formue for det lille stykke bagværk hos den lokale bager. Faktisk er kanelsnegle noget af det nemmeste at bage selv. Og det har den store fordel, at du – ud over at spare en masse penge – med fordel kan involvere ungerne i fremstillingen af de krydrede og velsmagende snegle.

Ingredienser til gammeldags kanelsnegle

Ingredienslisten er meget nem at have med at gøre. Alle ingredienser fås i supermarkedet. Og det er de færreste, som ikke selv har salt, sukker og mel stående i skabet, så det er faktisk kun mælk, æg, kanel, kardemomme og smør, som skal anskaffes. Du vil blive overrasket over, hvor mange snegle, du får for pengene, i forhold til hvad du får nede hos bageren!

Kanelsnegle – fremgansmåde ved bagning

Ligeledes er selve fremstillingen af kanelsnegle heller ikke atomvidenskab. Sæt et par timer af til bagning af kanelsnegle, enten på selve dagen for fødselsdagsselskabet, eller dagen før de skal med i skole. Bagning af kanelsnegle er en hyggelig og foretagsom aktivitet for store og små. Du skal bruge en ovn, som kan forvarmes til 225 grader Celsius – varmluft ikke nødvendig – og en tykbundet gryde eller kasserolle til at varme mælk og smør til dejen op i. Der ud over har du brug for en helt almindelig bageplade samt bagepapir, og en stor skål til at røre dejen sammen i. Du starter med at smelte smørret i mælken under langsom opvarmning og omrøring. Det er vigtigt, at du sørger for, at mælken ikke kommer op og koge. Salt og sukker opløses i den fingervarme blanding, og hernæst tilsættes melet gradvis sammen med kardemomme. Dejen røres og æltes, til den er helt jævn, blød og smidig, og hæver dernæst tildækket i cirka fyrre minutter ved stuetemperatur.

Du kan med fordel forberede fyldet, mens dejen hæver. Det bløde smør, som du har taget ud af køleskabet et par timer forinden, røres grundigt sammen med sukker og stødt kanel. Blandingen skal ikke på køl bagefter, da den så bliver helt hård. Når dejen er færdig med at hæve, rulles den ud med en kagerulle, til den danner et rektangel på cirka 20 x 30 cm. Blandingen smøres ud over rektanglet, som rulles sammen, og sneglene skæres ud af rullen. Sneglene efterhæver i fyrre minutter på bagepladen, pensles med æg, og bages i otte minutter.

Se flere opskrifter og tips til kanelsnegle på https://www.dk-kogebogen.dk/opskrifter/23517/gammeldags-kanelsnegle